Børnemad skabt på passion og madglæde
I Fru Hansens Kælder banker vores hjerter for ren børnemad - og det har de gjort i mere end 20 år. Da vi startede virksomheden, var vi drevet af et brændende ønske om at gøre en positiv forskel for børnenes madvaner. Og selvom Fru Hansens Kælder er vokset fra kælder til kvist - så er missionen den samme; vi vil gøre det nemt at give børnene mod på mad. At servere børnemad skal ganske enkelt være simpelt - og møg lækkert. Konceptet virker, og hver dag er der over 17.000 børn i daginstitutioner og skoler, der får et kærligt skub i retning af de gode madvaner.
Det handler om duften
Hver dag samles vi omkring frokostbordet, hvor vi spiser og smager på den selvsamme mad, som børnene spiser. Tit får vi besøg af vores økologiske producenter og sammen udforsker vi nye smagsoplevelser og tester, hvad vi tror på, at børnene godt kan lide. Vi sanser, dufter, tygger og spytter ud – helt ligesom børnene. For maden - den skal smage godt - og gør den det, så kan den spises af alle, store som små. Det allervigtigste er, at der lander kvalitet på tallerkenen og sund mad i maven - dét er kernen i vores koncept, og det gælder både skoler og daginstitutioner!
Alle snakker om skolemad
Det gør vi også i Fru Hansens Kælder
Vi er med i flere netværk omkring skolemaden og har deltaget i diverse skolemads-camp sammen med 40 andre aktører, og er med vores 20 års erfaring inden for børnemad, ret godt rustet til skolemadsforsøget. Vi har om nogen praksiserfaring, når det handler om at levere sund mad til mange børn.
Vores erfaring bygger på et helt enkelt mantra: ”Ikke så meget snak – mere handling!” Og det er præcis, hvad vi har gang i. Vi har smøget ærmerne helt op, rørt i gryderne og skruet helt op for idéerne, så vi har et skolemadskoncept, der bare spiller!
Vi støtter naturligvis også op om branchekodekset for kvalitet i skolemad!
Vi er også bl.a. medlem af:
Økologisk landsforening
”Skolemad til alle"
Fødevarepolitisk netværk
Bælgfrugtpartnerskabet
Fødevarepartnerskabet
Netværk for foodservice (fokus på bæredygtighed)